Indhold

Kommunalt sammenhold fik omprioriteringsbidraget fjernet

Økonomiaftalen for 2017 afskaffede regeringens omprioriteringsbidrag, og forhandlingerne viste et stærkt sammenhold i kommunerne.

Forhandlingerne bliver historisk hårde. Det har man hørt en del gange i de senere år, når KL’s forhandlere sliber sablerne forud for årets økonomiforhandlinger. Men forhandlingerne for 2017 var nu alligevel i en klasse for sig. Regeringens omprioriteringsbidrag ændrede grundlæggende rammerne for forhandlingerne. 2,4 mia. kr. var taget ud af regnestykket fra start. Herudover lagde regeringen op til at fjerne det ekstraordinære finansieringstilskud og sænke anlægsniveauet med et godt stykke over 1 mia. kr.

Forud for forhandlingerne var det afgørende for KL at sikre et klart forhandlingsmandat. Derfor intensiverede KL dialogen med kommunerne, og knap 500 kommunalbestyrelsesmedlemmer deltog i seks regionale møder inden forhandlingsforløbet. Antallet af møder var fordoblet i forhold til tidligere år, og formen var ændret, så der var god plads til debat. Også umiddelbart efter aftalens indgåelse var der stor tilslutning til de politiske møder, som KL afholdt.

Det lykkedes KL og kommunerne at få omprioriteringsbidraget fjernet. Samtidig lykkedes det at fastholde finansieringstilskuddet. Kommunerne får i 2017 3,5 mia. kr. fordelt, så de vanskeligst stillede kommuner får den største andel af tilskuddet. Ligeledes lykkedes det at sikre et anlægsniveau på 16,3 mia. kr. Der er ingen tvivl om, at kommunernes behov er større, men beløbet er over 1 mia. kr. højere, end hvad regeringen længe holdt fast på. Det er afgørende for kommunerne med et rimeligt niveau for anlægsinvesteringer, da det er nøglen til, at kommunerne kan foretage de nødvendige omstillinger i takt med den demografiske udvikling.

Det er afgørende for kommunerne med et rimeligt niveau for anlægsinvesteringer, da det er nøglen til, at kommunerne kan foretage de nødvendige omstillinger i takt med den demografiske udvikling.

Sikret kommunalpolitisk råderum
I stedet for omprioriteringsbidraget på årligt 2,4 mia. kr. skal kommunerne aflevere 0,5 mia. kr. årligt frem mod 2020. De skal findes via effektiviseringer, som KL og regeringen samarbejder om at identificere.

Med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet vil KL sammen med regeringen understøtte kommunernes opgave med at styre og prioritere den kommunale service i en tid, hvor pengene er meget små. Begge parter skal bidrage til at se på, hvordan opgaverne kan løses bedre, blandt andet gennem forenkling af de statslige love og regler, så der bliver mere plads til lokal prioritering.

Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er flerårigt og skal hvert år lede til tiltag, der muliggør effektiviseringer, som kan frigøre 1 mia. kr. Den ene halvdel kan kommunerne selv råde over. Den anden halvdel går til prioritering bredt i den offentlige sektor.

Programmet omfatter fem temaer:
› Effektivt indkøb og konkurrenceudsættelse
› Bedre ressourceudnyttelse og styring
› Digitalisering
› Regelforenkling og afbureaukratisering
› Effektiv drift gennem nye organiseringer og samarbejdsformer.

Programmet giver i sammenligning med omprioriteringsbidraget langt mere stabilitet i budgetlægningen, en statslig håndsrækning i effektiviseringsarbejdet og betyder, at kommunalbestyrelserne igen prioriterer kernevelfærden.

Samarbejde om effektiviseringer
Effektiviseringer i den offentlige sektor er et must i en tid, hvor rammerne reduceres år for år samtidig med, at der opleves et stigende udgiftspres, blandt andet i forhold til flere opgaver og kapacitetspres på sundhedsområdet, flere ældre og stigende udgifter til socialområdet.

På nogle områder giver det mening at tale om effektiviseringer sammen med regeringen. Men på en lang række områder kan nye idéer og gode eksempler spire på tværs af kommunerne. Derfor gik kommunerne med KL for bordenden i 2016 sammen om et styrings- og effektiviseringsprogram, der omfatter syv udviklingsprojekter i 2016 og yderligere mindst fire i 2017. Flere end 70 kommuner har deltaget i programmet, og der er lige nu deltagelse af 45 kommuner i udviklingsprojekterne.

Projekternes titler vidner om en indsats over et bredt område – lige fra tværgående samarbejde om ydelser og indsats for udsatte familier, ejendomsadministration og e-handel til nye styringsmodeller på ældreområdet, automatisering af manuelle processer og flere unge i uddannelse og job. Programmet skal give inspiration og erfaringsudveksling, forslag til regelforenklinger og udvikling af nye metoder, som fx kan understøtte en indsats med endnu større effekt for borgerne og den økonomiske bundlinje.

Budgetlægningen har været præget af en tæt dialog mellem kommunerne og KL og vidner om stor økonomisk ansvarlighed.

Budgetter inden for rammen
Selv om omprioriteringsbidraget blev fjernet i økonomiaftalen for 2017, er rammerne fortsat stramme ikke mindst i lyset af det udgiftspres, der opleves på en række områder.

Alligevel er det lykkedes kommunerne at lægge budgetter, der holder sig inden for rammerne af økonomiaftalen. Ikke mindst på anlægsområdet har mange kommuner måttet genoverveje og udskyde projekter, for under ét at kunne holde sig inden for den samlede ramme. Det er prisværdigt, ikke mindst i en situation, hvor mange kommuner har brug for at renovere eller bygge nyt, blandt andet på grund af stigende eller faldende befolkningstal.

Budgetlægningen har ligeledes været præget af en tæt dialog mellem kommunerne og KL og vidner om stor økonomisk ansvarlighed.

På skatteområdet nedsætter 22 kommuner skatten i 2017 for 160,5 mio. kr. og får derved del i den tilskudspulje, som også indgik i økonomiaftalen. Fire kommuner sætter skatterne op for næsten samme beløb.

Kommunerne budgetterer samlet med serviceudgifter for 241,9 mia. kr. og anlægsudgifter for 16,7 mia. kr. i 2017.

DET INDEHOLDER ØKONOMIAFTALEN 2017 OGSÅ:

Sundhed
› Fokus på at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fortsætter blandt andet via et igangsat udvalgsarbejde, som forventes af afrapportere i 2017.
› Regeringen og KL er enige om, at målrette den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet fra 2018, så ordningen aldersdifferentieres og derved i højere grad afspejler de kommunale muligheder for forebyggelse, der hvor kommunerne i forvejen har kontakt med borgerne.

Det specialiserede socialområde
› Regeringen og KL er enige om, at de økonomiske rammer nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre udgiftsudviklingen, og regeringen vil arbejde for at understøtte kommunernes styringsmuligheder.
› En række kommuner er aktuelt i gang med at udvikle initiativer, der understøtter en effektiv og helhedsorienteret indsats for borgere med sammensatte og komplekse behov. Regeringen og KL er enige om, at erfaringerne fra dette arbejde skal drøftes med henblik på at understøtte rammerne for kommunernes indsats.
› KL og regeringen har aftalt at styrke indsatsen mod voldsepisoder på botilbud.

Folkeskolen
› Regeringen og KL er enige om, at folkeskolereformen er på rette spor, men der er tale om en betydelig og langvarig omstillingsproces, indtil alle reformens elementer er udrullet på de enkelte skoler. Parterne følger udviklingen tæt.
› Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet målsætning på 96 pct. Målet er at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn.

Regelforenkling
› Regeringen og KL er enige om at gennemføre en gennemgribende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med afsæt i 12 konkrete anbefalinger fra en foranalyse aftalt i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Målet med gennemskrivningen er at gøre loven enklere at administrere for kommunerne og lettere at forstå for borgerne.

Vækst og erhvervsfremme
› Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at det er vigtigt at understøtte en effektiv og sammenhængende erhvervsfremmeindsats. Som led heri skal overlap mellem forskellige aktører mindskes.

KL,Weidekampsgade 10,Postboks 3370,2300 København S,tlf. 3370 3370,email kl@kl.dk,Om beretningen,Til KL.dk,Cookies