Indhold

To- og trepartsaftaler giver mere fleksible rammer for integration

Med to- og trepartsaftalerne indgået i 2016 er kommunernes rammer for arbejdet med at modtage og integrere flygtninge blevet mere fleksible. Samtidig skal virksomhederne tage et større ansvar for at levere ordinære job til flygtninge.

Integration står og falder med tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor blev der i marts 2016 indgået en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration af flygtninge. KL lagde i forhandlingerne vægt på, at arbejdsmarkedets parter tog ansvar og bidrog med noget nyt, der kunne udvide viften af muligheder for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Et af de væsentligste elementer var aftalen om en ny toårig integrationsgrunduddannelse, den såkaldte IGU.

Kommunerne arbejder målrettet på, at mindst 50 pct. af flygtningene får et arbejde inden for de første tre år i Danmark. Arbejdsmarkedsrettet sprogundervisning er her et vigtigt instrument for at nå målet. Det afgørende er dog, at virksomhederne reelt leverer ordinære job. KL vil følge udviklingen tæt, og samtidig gøre en indsats for at sikre, at IGU-ordningen får stor udbredelse. Efter en langsom start ser IGU ud til så småt at have fået fat i de unge flygtninge, ikke mindst med hjælp fra jobcentrene.

Sideløbende forhandlinger
Parallelt med trepartsforhandlingerne drøftede KL og regeringen tiltag for at skabe bedre rammer for kommunernes integrationsindsats. Forhandlingerne drejede sig især om at adressere den akutte boligsituation, hvor der skulle skaffes såvel midlertidige som permanente boliger. Samtidig var det vigtigt for KL, at der blev taget højde for det store økonomiske pres, som det øgede antal flygtninge og familiesammenførte medførte på stort set alle kommunale serviceområder.

Kommunerne arbejder målrettet på, at mindst 50 pct. af flygtningene får et arbejde inden for de første tre år i Danmark.

Der vil fortsat være behov for tiltag vedrørende blandt andet mobilitet, styring og dimensionering af uddannelser, målrettet efteruddannelse, og at flere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

KL spillede ind i forhandlingerne med 47 forslag til forenkling af regler på integrationsområdet – med input fra kommunerne. Topartsaftalen imødekommer en lang række af kommunernes forslag. Aftalen gav også kommunerne godt en mia. kr. i 2016 til integrationsindsatsen.

Flere praktikpladser til unge
I anden runde af trepartsforhandlingerne var fokus blandt andet på at sikre flere praktikpladser i virksomhederne og derved understøtte, at erhvervslivet i hele landet kan få den arbejdskraft, det har behov for.

Det blev aftalt, at der skal skabes 8.000-10.000 nye praktikpladser. KL finder det meget positivt, at trepartsaftalen øger virksomhedernes incitament til at oprette flere praktikpladser. Det er afgørende for væksten i Danmark, at vi sikrer tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft. Samtidig er det vigtigt, at de unge får flere muligheder for at få en praktikplads, da det har stor betydning for kommunernes unge- og beskæftigelsesindsats. Det er først og fremmest virksomhedernes ansvar at sikre praktikpladser, men aftalen giver også de enkelte kommuner et øget incitament til at oprette flere praktikpladser.

Trepartsaftalen er ikke et fuldstændigt svar på spørgsmålet om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Der vil fortsat være behov for tiltag vedrørende blandt andet mobilitet, styring og dimensionering af uddannelser, målrettet efteruddannelse, og at flere står til rådighed for arbejdsmarkedet.


Det er afgørende for væksten i Danmark, at vi sikrer tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft.

SÅDAN ER ØKONOMIEN I TOPARTSAFTALEN
› 640 mio. kr. til etablering af permanente boliger.
Der er tale om et fast tilskud svarende til 75 pct. af grundkapitalindskuddet i en billig almen bolig på 40 kvm.

› 150 mio. kr. til etablering af midlertidige boliger.
Denne pulje kan bruges af kommuner, hvor den eksisterende boligsituation er så presset, at der er akut behov for midlertidige boliger til flygtninge.

› 225 mio. kr. til forhøjet grundtilskud til flygtninge.
Statens såkaldte grundtilskud til kommunerne pr. flygtning og familiesammenført til en flygtning bliver forhøjet med 50 pct. i 2017 og 2018. Kommunerne får imidlertid tilført cirka 225 mio. kr. ekstra i integrationstilskud allerede i 2016.

› 25 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017 til en styrket jobindsats for flygtninge.
Det er et led i aftalen, at den erhvervsrettede indsats i forhold til flygtninge skal igangsættes hurtigere end i dag.

› Refusion af driftsudgifter til midlertidig indkvartering.
Staten refunderer både i 2016 og 2017 halvdelen af de udgifter, som kommunerne har til midlertidig indkvartering, der er dyrere, end flygtningene selv kan betale. Refusionen ydes inden for et loft på 2.000 kr. pr. måned pr. borger i midlertidig indkvartering.

Klik på billedet for at se det i en større version

KL,Weidekampsgade 10,Postboks 3370,2300 København S,tlf. 3370 3370,email kl@kl.dk,Om beretningen,Til KL.dk,Cookies