Indhold

Effektive forsyningsselskaber skal varetage vigtige samfundsinteresser

Forsyningsselskaberne skal drives af kompetente bestyrelsesmedlemmer, der har fokus på effektiv drift, sammenhæng og helhedstænkning i samfundet. Et nyt forløb skal ruste kommunalpolitikerne i bestyrelsesarbejdet.

Forsyningsselskaber skal både være effektive og give forbrugerne så billige priser som muligt. Men de skal også sikre holdbare, miljøvenlige og driftssikre forsyninger af el, vand og varme og tænkes sammen med klimaindsatser.

Et eksempel er kommunernes mål om klimatilpasning, der skal sikre samfundet mod blandt andet stigende regnmængder. Her er vandselskaberne en afgørende spiller i at føre kommunens politik ud i livet. Kommunerne bør derfor være ejere af forsyningsselskaberne. Det er svært at se for sig, at markedet kan løse det alene.

Forsyningsselskaber skal både være effektive og give forbrugerne så billige priser som muligt. Men de skal også sikre holdbare, miljøvenlige og driftssikre forsyninger.

Klik på billedet for at se det i en større version

Det giver både god mening og tilfører værdi, at der er folkevalgte kommunalpolitikere i bestyrelserne, da de bidrager til at skabe helhedsorienterede løsninger til gavn for samfundet.

Forsyningsselskaberne skal drives professionelt og med ekspertise i bestyrelserne. Og der skal løbende være fokus på at effektivisere og forbedre driften. Derfor har KL besluttet at igangsætte et forløb for de kommunalpolitikere, som kommer i bestyrelsen i et kommunalt forsyningsselskab. Forløbet skal ruste de folkevalgte bestyrelsesmedlemmer til at stå endnu stærkere i bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke være eksperter i hverken spildevand eller affald. Men de skal kunne varetage deres hverv på bedste vis til gavn for hele samfundet.

De kommunale bestyrelsesmedlemmer vil på forløbet arbejde med bl.a. de økonomiske og juridiske problemstillinger i bestyrelsesarbejdet. Desuden vil der være fokus på roller og samspil med kommunen som selskabets ejer.

Det giver både god mening og tilfører værdi, at der er folkevalgte kommunalpolitikere i bestyrelserne, da de bidrager til at skabe helhedsorienterede løsninger til gavn for samfundet.

KL,Weidekampsgade 10,Postboks 3370,2300 København S,tlf. 3370 3370,email kl@kl.dk,Om beretningen,Til KL.dk,Cookies